Hypoxisk terapi er en helt ny måde at tænke smertelindring, heling og genoptræning på. Kroppen har en række evner til markant at forbedring sit helingspotentiale, som ikke bliver benyttet, og vi vi kan se, at vi kan aktivere dette ved hypoxisk terapi.

Kroppen har en lang række dokumenterede evner til at frigive molekyler som respons på stress, der skal bruges til fx heling eller til at fjerne inflammation (irritationstilstande). Der findes meget videnskabelig litteratur, der beskriver hvordan kroppen reagerer på hypoxisk terapi. Herunder hvilke molekyler der frigives i kroppen, som potentielt kan bruges til at helbrede eller lindre forskellige sygdomme.

Selvom de tråde vi har samlet for at skabe hypoxisk terapi som behandlingsform alle er baseret på videnskabelig litteratur og herunder vores egne studier, så er en hypoxisk terapi på nuværende tidspunkt at betragte som en alternativ behandlingsform. Vi ved, fra vores egne og andres videnskabelige studier, hvilke molekyler der tænkes at spille en rolle i behandlingen og vi har erfaret på vores patienter, at det oftest har udtalt positive effekter på smerter og funktion. Men rent videnskabeligt befinder hypoxisk terapi sig i denne tidlige fase på et evidensniveau i den lave ende af skalaen. Det ønsker vi naturligvis at ændre, og det er blandt andet derfor vi indsamler spørgeskema-information fra alle vores patienter.

Der er ingen kendte, alvorlige bivirkninger ved Hypoxisk Terapi.

De gener, der er observeret, er øget træthed dagen(e) efter behandling, kortvarig forværring af kendte symptomer, og hos enkelte et øget energiniveau (svært ved at sove) de første timer efter behandlingen. Hos patienter, der i forvejen lider af hovedpine eller migræne, kan dette fremprovokeres under eller i timerne efter behandlingen.
Behandlingen kan have andre effekter på kroppen, end de effekter, du har søgt behandling for. Fx kan behandlingen have en forbedrende effekt på søvnkvalitet eller fordøjelse, selvom det primære behandlingsformål er noget andet.

Gener (hovedpine og træthed) kan opstå i forbindelse med de første 1-2 behandlinger. De forsvinder altid igen og oftest senest 1-2 dage efter behandling. Ved træthedssyndromer og herunder en række senfølgetilstande kan der efter en behandling opleves en forøget træthed i flere dage. Det vil altid aftage igen og efterhånden afløses af et forbedret energiniveau.
Vores data viser, at på trods af eventuelle gener, oplever vores patienter lige god effekt af behandlingen, som patienter, der ikke oplever gener efter behandling.

Hvis du oplever bivirkninger, som ikke er kendte, eller har du mistanke om en reaktion i din krop som kan have forbindelse til den behandling, du har modtaget, bedes du kontakte klinikken, så vi har mulighed for at registrere dette og iværksætte relevant opfølgning. Hvis du oplever pludselig indsættende sygdom, skal du kontakte egen læge eller lægevagten.

Næsten alle patienter kan modtage behandling hos SANA, da vi tilpasser behandlingen til hver enkelt patient. Hvis man har kendt lungesygdom med svært påvirket lungefunktion, svær hjertesygdom eller kræftsygdom, bør man i udgangspunktet ikke anvende hypoxisk terapi, da viden er begrænset. Det er desuden meget vanskeligt at opnå det ønskede stressrespons i patienter der lider af svær obstruktiv søvnapnø. Astma er vanligvis ikke en årsag til fraråde behandling. Ud fra et forsigtighedsprincip behandles gravide ikke hos SANA. Ammende må dog gerne modtage behandling. SANA tilbyder aktuelt ikke som standard behandling til patienter under 15 år. Behandling af disse beror på individuel vurdering fra SANAs læger.

Der findes desværre ingen former for behandling, der hjælper på alt og alle. Vores tilgang til resultaterne har fra begyndelsen været videnskabelig. Det er derfor vi sender videnskabelige spørgeskemaer før behandlingen og efter 6 uger og 6 måneder. Selvom mange af vores patienter forgæves har forsøgt mange forskellige behandlinger og været syge længe, kan vi se, kan at 72% af alle patienter uanset sygdom oplever en signifikant forbedring efter kun 6 uger på alle de fysiske og psykiske måleparametre vi har. Det ser også ud til at resultaterne holder på lang sigt for hovedparten af patienterne, der så at sige bliver raske eller næsten raske. Selvom vi hele tiden arbejder på at blive bedre, er det faktisk utrolig højt og noget vi er meget stolte af.