Projekt om Inkontinens og IMS Akupunktur

På baggrund af gode erfaringer med behandlingen af stress inkontinens, er dette projekt udført af FysioDanmark Horsens.

Intra Muskulær Stimulering (IMS) er en udbredt behandlingsform i USA og Canada, til behandling af primært kroniske smerter.
Behandlingen tager udgangspunkt i et dårligt fungerende nervesystem, som kan medføre smerter og funktionstab.

Vi undersøgte om et sådan funktionstab, herunder kontrollen af vandladning, kan behandles med IMS og hvor mange personer der i givet fald har effekt.

Tilbuddet gælder alle med diagnosen STRESS inkontinens.

Behandlingen udføres af fysioterapeuter med specialuddannelse.
Ved første møde foretages en fyldestgørende undersøgelse, som er grundlag for IMS behandlingen.
Undersøgelsen indebærer optagelse af problemhistorik, klientens vurdering af problemet via Visuel Analog skala samt forbrug af hygiejnebind. Dernæst vurderes tilstedeværelsen af Neuropati (se IMS afsnit) og derefter påbegyndes behandlingen.

Der blev i alt udført 3 behandlinger pr. klient – derefter blev der telefonisk fulgt op på effekten efter 1-3 mdr. og 6 mdr.

Gruppen bestod af i alt 29 kvinder, hvoraf 5 havde diagnosen URGE inkontinens og 24 havde STRESS inkontinens.

Resultatet er opsigtsvækkende. Dog ikke for URGE gruppen, der havde 0% effekt. Men hos STRESS gruppen var resultatet yderst tilfredsstillende. Efter de 3 behandlinger, var klienternes problem reduceret i gennemsnit med 49.5% og efter 6 mdr. var effekten udbygget til 54.5%. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at akupunkturen har en helende effekt, af de nerver der har været ude af funktion igennem flere år og derved fungerer bedre og bedre.

Vi håber resultatet opfordrer til flere undersøgelser i denne retning.

Der er mindst 375.000 personer i Danmark der har inkontinens og i dag er behandlingstilbuddet genoptræning eller operation. Dvs. tankegangen er, at årsagen til inkontinensen er placeret i bækkenbund eller blære. Dette projektresultat viser at denne tankegang kan være fejlagtig og problemet i stedet kan være placeret i nerveforsyningen fra ryggen.

Projektet er nu afsluttet, men behandlingen udføres stadig med stor succes.
Hvis du har inkontinens og vil forsøge dig med denne behandling, kan du rette henvendelse til klinikken på telefon eller mail.

Torben Eriksen eller Martin Christensen
FysioDanmark Horsens
Høegh Guldbergs Gade 36C, 1. sal
8700 Horsens

Tlf. 75640701

info@fysiodanmarkhorsens.dk