Vi tilbyder fysioterapi og træning til babyer og børn i alle aldre - med eller uden diagnose.

BØRNE FYSIOTERAPEUT ANNE SOFIE

Jeg har arbejdet med fysioterapi i privat regi gennem 10 år, min relation og kommunikation til og med barnet er det vigtigste for mig, derefter kommer et godt samarbejde til forældrene.
Hvis I har behov for det, tager jeg gerne en telefonisk konsultation med jer først, hvor I fortæller lidt om jeres barn, det kan fx. være oplysninger som er gode for mig at høre, uden jeres barn er tilstede.

Børn er fantastiske, de er ligefremme i deres væremåde og gennem leg kan man nå meget, også med en fysioterapeutisk dagsorden.

Lad mig høre fra jer ved tvivl, spørgsmål, efterspørgsel eller andet - næsten intet er umuligt 🙂

 Ring og bestil en tid på Tlf. 75 64 07 01.

Undgå stress hos dit barn

Uro og stress er en følelse der opstår både i hjerne og i krop, og kan give forskellige kropslige symptomer.

Vi oplever børn og forældre, der beskriver følgende symptomer:

  • De er måske urolige i skolen, har svært ved at sidde stille, har svært ved sociale relationer og kommer tit i konflikt.
  • Hjertet banker hurtigt, de sveder, trækker vejret hurtigt, det prikker og stikker i kroppen, maven gør ondt, hovedpine og de sover dårligt om natten.
  • Svært ved indsovning
  • Oplever tankemylder og stiller mange spørgsmål i løbet af dagen
  • Bekymrer sig generelt meget
  • Svært ved at huske ting og svært ved at holde koncentrationen.
  • Tisser ofte i bukserne

Hvad enten barnet reagerer med et voldsomt temperament eller trækker sig helt tilbage, er det en proces, der er påvirket af hvad der sker i hjernen. Ud fra konceptet Børn, Stress og Søhestemad finder vi sammen ud af hvad dit barn har behov for.

Vi hjælper dit barn med at fodre sin søhest!

Kan du nikke genkendende ovenstående tilbyder vi at lære jer, som familie, hvordan I fodrer søhesten og får myggen til at slappe af.

Vi tilbyder:

  • Forældrekonsultation
  • Første konsultation m. barn
  • Forløb herfra vurderes og plan udarbejdes mellem forældre, barn, og fysioterapeut

Yderligere information om Søhestemad og børn med stress finder du på søhestemad.dk.

Hvem er søhesten? Og hvem er myggen?

Både søhesten (Hippocampus) og myggen (Amygdala) er centre i hjernen. Når børn og voksne er stressede bliver myggen mere aktiv. og over tid medfører det, at søhesten skrumper og vi får sværere ved at regulere os selv. Søhesten er vigtig for vores koncentration, arbejdshukommelse og evne til skabe struktur, hvilket er nødvendigt for at overskue og komme igennem en skoledag.

HVAD ER SØHESTEMAD?

Tænker du også, at du nu skal til at lave mad med dit barn?
NEJ, for igennem leg og aktivitet frigives de hormoner, der kan få søhesten til at vokse.

  • Proteinet BDNF: Frigives når man får pulsen op.
  • Lykkehormonet serotonin: Produceres ved fysisk aktivitet.
  • Oxytocin: Frigives ved faste kram.
  • Endocannabinoid: Frigives ved blød oliemassage og lettere berøring.
  • Dopamin: Det gælder om at grine så meget at man tisser i bukserne :-)!!!

Motorisk usikre børn

Hvordan kommer motorisk usikkerhed til udtryk?

  • Motorisk uro, eks. har svært ved at stå stille, sidde stille, finde ro
  • Vælger stille aktiviteter eller fravælger aktiviteter, som er for udfordrende
  • Ubehag ved at gynge eller trille, kolbøtter
  • Svært ved at lave sekvenser, eks. "hop-hop-spark"
  • Tale-vanskeligheder

Hos FysioDanmark i Horsens laver vi en vurdering af motorik ud fra flere parametre end blot det fysiske og synlige.

Motorik kan være påvirket af kognitive årsage, sociale årsager, ændret almen trivsel og meget andet.

Børn og idrætsskader

Vi undersøger og behandler alle former for idrætsrelaterede skader hos børn.

Fysioterapeut, Anne Sofie Kørup Sørensen er uddannet inden for idrætsfysioterapi.
Hun tager imod dit barn og hjælper jer tilbage til vanlig idrætsaktivitet.