Akupunktur

IMS Akupunktur


Akupunktur i Horsens

Hos FysioDanmark Horsens har vi stor erfaring med akupunktur. Vi tilbyder IMS-akupunktur, hvilket er en behandlingsform, hvis grundviden er baseret på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi samt moderne smerteforståelse. Denne type akupunktur er videnskabelig velfunderet og derfor velegnet til at implementere i vores evidensbaserede hverdag. Der indgår IKKE kinesiske og andre alternative hypoteser ift. kroppens funktion og akupunkturens effekt.
IMS-akupunktur er et effektivt værktøj, der ikke erstatter andre fysioterapeutiske behandlingskoncepter men derimod supplerer McKenzie, MT, Osteopati, MTT og træning på optimal facon. IMS-akupunktur behandler en svær klientgruppe med stor succes - dette være sig både kroniske smerteklienter, folk med ryg- og nakkesmerter, atrose/slidgigt, whiplash, alle myofascielle smertebilleder, hovedpine, kæbeproblemer og så videre.

Ud over akupunktur tilbyder FysioDanmark Horsens blandt andet også massage

Klinikkens ejere, Martin Christensen og Torben Eriksen, er de to eneste i landet, der har eksamen i dette koncept, og derfor afholder vi hos FysioDanmark Horsens kurser for fysioterapeuter, kiropraktorer og læger.

Find din IMS behandler

Hvad er IMS-akupunktur?

Hvad er intramuskulær stimulation (IMS)?
IMS-akupunktur er effektiv og har kun få bivirkninger. Teknikken er unik til at finde og diagnosticere forkortet muskulatur i de dybe muskler. Mange mennesker, som lider af kroniske smerter, bliver frustrerede og ”depressive”, når almindelig behandling ikke kan hjælpe. Nogle prøver forskellige medicintyper, fysioterapi, kiropraktik og operative indgreb og finder ikke vedvarende lindring. Dette, mener vi, at IMS-akupunktur er løsningen på.

Selvom IMS-akupunktur implementerer teknikker fra den traditionelle akupunktur, bygger det på videnskabelige neurofysiologiske principper. Akupunkturnålene, som bruges, er meget tynde, og man vil typisk ikke mærke nålen penetrere huden, hvis musklerne er sunde og raske. Hvis musklerne derimod er supersensitive og forkortede, vil man mærke en spændingsfornemmelse. Dette er et typisk ubehag, som opstår, når musklen spænder omkring nålen. Klienten lærer hurtigt at genkende og ‘velkomme’ denne fornemmelse. De kalder det en ”god” eller positiv smerte, idet den hurtigt forsvinder og efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed. Nålen er måske stadig i, men idet musklen er afspændt, mærker du ikke mere. Det er vigtigt, at du har denne fornemmelse for at opnå vedvarende lindring.

Neuropati: Hvad sker der, når en nerve begynder at fungere dårligt?
Behandlingssystemet i dag har typisk ingen problemer med at lindre smerter forsaget af skade (eksempelvis et brud) eller inflammation (såsom leddegigt), men når det gælder smerter, som ikke viser nogen vævsskade eller inflammation (for eksempel hovedpine, piskesmæld, rygsmerter, tennisalbuer eller ”frosne skuldre”), bliver vi ofte mere utilstrækkelige.

Den mest almindelige årsag til nerveirritation og neuropatisk smerte er ”spondylosis”, som er forandringer i ryggens knogler og led, hvilket er et resultat af normal slitage og skader.
Dr. Gunn, der er udvikleren bag IMS-akupunktur, har introduceret ”neuropatisk smerte” til beskrivelse af denne type smerte.

Den dårligt fungerende nerve medfører

  • Nerverne og nerveenderne bliver ekstremt hypersensitive/følsomme og medfører, at uskyldige og harmløse signaler bliver opfattet som smertefulde.
  • Forkortet muskulatur, der opleves som generel stivhed såsom nedsat bevægelighed, hårde og stive muskler. Det forkortede muskelsyndrom.
  • Ødem og hårdt nedbundet hud.
  • Rødme, temperaturforandring og lokalt hårtab.

Disse karakteristika vil medføre smerter, selv om medicinske undersøgelser viser, at der ”ikke er noget galt”.

”Det forkortede muskel syndrom”
En vigtig faktor i neuropatiske smerter er muskelforkortningen, der forårsages af muskelspasmer og kontraktur. Muskelforkortningen forårsager smerter ved at trække i muskelsenen og ved at stresse og komprimere leddene, som de bevæger. Muskelforkortningen forværrer derved slid og skader og medfører degenerative forandringer som eksempelvis seneirritation og slidgigt. Disse tilstande anses oftest som ”lokale” skader og får derved ikke den nødvendige undersøgelse og dermed heller ikke den optimale behandling.

Behandling af neuropatiske smerter og effekten af IMS
Supersensitiviteten af nerven og de forkortede muskler kan ikke opereres på og skæres væk. Smertestillende medicin slører kun smerten uden at ændre på årsagen.

Formålet med IMS-akupunktur er at løsne de forkortede muskler, som irriterer og påvirker nervevævet. Det vedvarende træk fra musklen afspændes, og nervernes følsomhedsniveau normaliseres.

Effekten af IMS-akupunktur er, at det stimulerer opheling af nerver og muskler indtil, at tilstanden er bedret, og smerten er væk. Effektens holdbarhed varierer i forhold til problemets årsag og varighed, men de fleste oplever en langvarig positiv effekt.

FysioDanmark Horsens tilbyder blandt andet også fysioterapi - læs mere her

Frekvensen af behandlingerne
Behandlingen gentages cirka én gang ugentligt. Dette sker for at lade kroppen ”hele sig selv”. Antallet af behandlinger afhænger af forskellige faktorer såsom varighed og omfang af problemet, hvor meget arvæv, der er, og hvor hurtigt kroppen er om at hele.

FysioDanmark Horsens
Høegh Guldbergs Gade 36c 1.
8700 Horsens
Tlf.: 75 64 07 01